Mogens Andersen

Naturmennesket Mogens Andersen (1932- 2021) blev kendt fra fjernsynet samt for bøger skrevet og illustreret af ham selv. Han startede sin kunstneriske løbebane som keramiker, men det blev som tegner, maler og forfatter, han kom til at udtrykke sig om naturen.

Efterhånden udviklede han en karakteristisk stil med naturmotiver, som blev meget efterspurgt. Det blev med denne, han etablerede sig som kunstner.

Inspirationen fandt Mogens Andersen dels fra sit daglige arbejde i naturen og dels fra de utallige rejser, han foretog rundt om i verden.
Mogens Andersen udstillede bl.a. på “Charlottenborg” og “Kulturens Hus” i Lund, samt i flere kunstforeninger i Danmark.